Pro 14 | DanBPH | STEP | En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned.

Proverbs 14

1 En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.

2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.

3 Tåbelige ord får ubehagelige følger, ^{▼▼ Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.}
de vise tænker, før de taler.

4 Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.

5 Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.

6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.

7 Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.

8 De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.

9 Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.

10 Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.

11 Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.

12 Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.

13 Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.

14 Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.

15 Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.

16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.

17 Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget. ^{▼▼ Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.}

18 Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.

19 De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.

20 Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.

21 At se ned på den fattige ^{▼▼ Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”.} er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.

22 De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever ^{▼▼ Eller: „viser”.} trofast kærlighed.

23 Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.

24 Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.

25 Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.

26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.

27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.

28 En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.

29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.

30 Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed ^{▼▼ Eller: „jalousi”.} æder én op indefra.

31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.

32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på. ^{▼▼ Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”}

33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe. ^{▼▼ Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.}

34 Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.

35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.